 |
Shoppen |
 |
|
 |
Producenter |
|
|
|
|
|
Hurtig søgning |
|
|
|
Information |
|
|
|
|
En sund kost er selve fundamentet for børns udvikling. Kræsenhed er dog ofte en bremseklods for at få den rette ernæring. Det handler om at vinde magten over remoten til køleskabet.
Mange forældre skriver eller ringer til mig for at få gode råd om ernæring og kost til deres børn, fordi de observerer negative reaktioner hos børnene i forbindelse med bestemte fødevarer eller fordi de blot føler at kosten ikke er rigtig.
Andre kommer for at få en samtale om kosten og hvordan familien kan ændre sine dårlige kostvaner. Når jeg så kommer med forslag til, hvilke typer mad, der kunne bidrage til at give barnet bedre helbred og mere styrke, dukker ordet "kræsen" altid op: "Broccoli? Nej, det kan min søn ikke lide, han er desværre lidt kræsen", har jeg hørt utallige gange. Det overrasker mig hver gang, for det lyder helt absurd i mine ører. At små børn på den måde fuldstændig har erobret ”remoten” til køleskabet og bestemmer menuen ikke kun for dem selv, men til dels også for resten af familien, men det er et stort problem i rigtig mange familier. Ikke desto mindre skal det løses, hvis man vil gøre noget konstruktivt for give sine børn en god og sund start på livet. Det er helt uacceptabelt at børn bestemmer deres egen kost ud fra, hvad de kan lide og ikke kan lide. Det er at sætte urimeligt store krav til et barn på 3-4 eller sågar 10 år, hvis vi forventer, at de skulle vide hvordan biokemien fungerer i deres organisme og hvilke madvarer, der kan hjælpe med at få den rette balance af mineraler og vitaminer, kontrol med blodsukkeret, beskyttelse af cellerne og vækst i centralnervesystemet. Da slet ikke i en tid, hvor reklamer bombarderer børn med billeder af junkfood og misinformation om kostens sundhed. Derfor må vi forældre sætte os ind i sagerne og ændre tingenes tilstand. Det er faktisk ikke så svært, når man først får det lært.Dårlig fordøjelse giver kræsne børnKræsenhed er ikke genetisk bestemt, det er bestemt af miljøet. Til forældre, der fortæller, at deres barn er kræsen, plejer jeg at sige: "Det hedder ikke kræsenhed, men manglende opdragelse".Når barnet ikke kan lide broccoli og andre helt nødvendige madvarer, er det en kombination af to problemer: Fordøjelse og opdragelse. At fordøjelsen er et problem er ny teori, som vi bør iagttage med stor omhu. Jeg synes imidlertid det lyder logisk.Hvis fordøjelsen ikke fungerer optimalt mærker barnet instinktivt, at organismen har svært ved at fordøje for eksempel rå grønsager, grove korn, nødder, kød, eller olie, og afviser derfor automatisk maden – det kræsne barn er født. Familien bliver frustreret og står på hovedet for at finde nogle måder til at få barnet til at spise på. "Du må ikke levne", "hvis du spiser op får vi solskin i morgen", "tænk på de små børn i Afrika", er sikkert velkendte overtalelses-teknikker for de fleste. De hjælper bare ikke, hvis problemet er af fysiologisk karakter.Den onde cirkel kan brydes, og et godt sted at starte er ved at optimere fordøjelsen. Forældrene bør lave en gradvis ændring af barnets kostvaner. Det kan godt tage et stykke tid, når man i lang tid har levet af spaghetti i kødsovs, mælkeprodukter, hvidt brød og slik. Tag ikke barnets livretter væk på en gang, men introducer nye retter sammen med de gamle "livretter". Tal sammen om mad; hvad er der i et franskbrød contra en broccoli, lad barnet deltage i madlavningen på bedste beskub. Og sidst, men ikke mindst er det helt nødvendigt at hele familien lægger kosten om. Suppler de 3-4 hovedmåltider med sunde snacks og sørg for, at der altid er frugt, nødder, mandler, rosiner, tørrede frugter på bordet. Så det små-sultne barn ikke går amok i nogle hurtige kulhydrater.BlodsukkerVi kan ikke undgå at beskæftige os med fænomenet "blodsukker", der er en altdominerende kraft i forhold til sult og lyst til at indtage søde sager.Betragt blodsukkeret som et termometer, som måler kroppens produktion af insulin. Lavt blodsukker er lig med frost og højt blodsukker er lig med hede, ingen af delene er behageligt. Vi har det bedst når det ligger lige i midten. Det handler om at skabe en stabil blodsukker balance, der ikke pendulerer frem og tilbage.Fornuftige ernæringsrådgivere taler ofte om, at vi skal undgå de "hurtige kulhydrater". Det er for eksempel sukker, hvidt brød, pasta, pizza, pommes frittes, kartofler, hvide ris, slik, fløde med mere. Den type mad påvirker blodsukkeret på en meget ekstrem måde og er blodsukkeret for lavt bliver det banket i top på få minutter af de hurtige kulhydrater, hvorefter det falder igen efter kort tid. Det giver en ny sultfornemmelse og lysten til lige at tage noget hurtigt er der igen og den onde cirkel er begyndt. Mange børn, der stort set ikke spiser grøntsager oplever ikke mæthed eller at have et stabilt blodsukker i midten af termometeret, de lever så at sige som dyr på evig jagt efter noget at æde, blot med den forskel, at det børnene leder efter, ikke er bær og kerner, men junkfood og hurtige kulhydrater. Lavt blodsukker giver ubehag og har følgende symptomer:• Stor lyst til slik, chokolade, kager og søde drikke• Manglende koncentrationsevne• Dårlig søvn eller træthed• Humørsvingninger, irritation eller forvirring• Kramper og epileptiske anfald• SvimmelhedIfølge biopat og psykoterapeut Marianne Palm har den etablerede lægevidenskab endnu ikke forstået, hvor stort dette problem er og har ingen pålidelige metoder til at måle om et barn har lavt blodsukker. Derfor er det det mest sikre at bruge ovennævnte checkliste. Kan du på dit barns vegne svare ja til 3-4 af ovennævnte punkter, kan du være sikker på at det lave blodsukker spiller ind.Ved at spise masser af grøntsager, bælgplanter, frugt, kød, fisk og sunde olier påvirkes blodsukkeret nænsomt og man vil opleve et langt mere harmonisk og samarbejdende barn.Vegetabilske olier med højt indhold af omega-3 er det kræsne barns største fjende. Det regulerer blodsukkeret og forbedrer fordøjelsen. Chrom og zink har også en god indflydelse på blodsukkeret. Start eventuel med en kraftig multivitamin.Sunde børn bliver kloge børnDer er altså nogle helt konkrete ting at gøre for at forbedre barnets madvaner. Det er ikke altid nemt, det erkender jeg, men det er en kamp, der skal kæmpes og vindes. Vi skylder vore børn at få en god start på livet og et godt sted at starte er netop kosten. Jeg kender en mor, der ikke kunne få sin søn til at spise grøntsager. Hun sultede ham i tre dage, hvorefter han gav op. I dag er det hvide brød skiftet ud med grøntsager, kød og fisk. Og hans helbred er voldsomt forbedret.Undersøgelser viser at voksne, som enten er meget overvægtige eller ikke fungerer godt, har et skrøbeligt helbred og generelt lever et usundt liv, har haft de dårlige madvaner hele livet, startende i den tidlige barndom. Man ser også et tydelig sammenfald på dårlig kost og social status. Når vi så også ved at sund kost giver hjernen bedre muligheder for at udvikle sig, er det så ikke bare om at komme i gang med at få bugt med sit kræsne barn? |
|
|
|
..er tom!
Hvis du handler for
DKK. 1.000 leverer vi
dine varer gratis! |
|
|
|
|
Top sælgere |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sprog |
|
|
|
Valuta |
|
|
|
Betaling |
|
|
|
