Alt for mange børn udsættes for skødesløs ernæring, fordi man undervurderer kostens betydning og indvirkning på hjernen og organismens funktioner. Det er derfor vigtigt, at nervesystemet og kroppen får den rette ernæring.
Moderne kostvejledere og diætister bygger på grundteorien om, at der findes to typer fedt, to typer kulhydrater, to typer sukker og to typer proteiner. Det gode og det dårlige.

• De dårlige forarbejdede kulhydrater contra de gode og uforarbejdede.
• Det dårlige mættede fedt contra det gode og umættede.
• Det dårlige forarbejdede sukker contra det gode og uforarbejdede.
• De dårlige proteiner contra de gode og sunde.

Kulhydrater
Sunde gode kulhydrater har afgørende betydning for energien til hver celle i kroppen, men generelt spiser vi alt for mange usunde kulhydrater, blandt andet fra forarbejdet mad – de såkaldte hurtige kulhydrater. De mindst næringsfyldte kulhydrater findes typisk i pasta, hvidt brød, hvide ris, bordsukker, syltetøj, slik, saftevand, sodavand og juice. Også vores nationalspise kartoflen er en "snyder" uden særlig krudt og energi. I årtier er børn blevet proppet med kartofler, pasta og ris i den tro at de skulle leve sundt og vokse sig store og stærke.
– Du må ikke få mere kød, før du har spist dine kartofler, sagde min far altid. Med den viden vi har i dag, burde han have sagt:
– Du får mere kød, før du har spist dine grøntsager. Kartoflerne smider du bare ud, min knægt. Hvorfor nu det?
Fordi kartoflernes stivelse og hurtige kulhydrater ikke bidrager til kroppens opbygning på samme effektive måde som gode kulhydrater gør. I en tabel for relativ glykemisk belastning (RGB) kan man se at indvirkningen på blodsukkeret for en kartoffel er 100 gange højere end salat. Det samme forhold er gældende for hvidt brød, pasta og hvide ris. De mest næringsfyldte kulhydrater er uforarbejdede og findes typisk i friske økologiske grøntsager, frugt, planter, linser, kerner, nødder og groft brød.

Fedt til hjerne og krop
Lidt firkantet sagt er fiskeolie til hjernen og vegetabilske planteolier til kroppen og den generelle sundhed.
Det er enkelt med fiskeolie, for det handler om to fedtsyrer kaldet EPA og DHA. Jo højere des bedre.
Vegetabilske planteolier skal være økologisk jomfrupresset og indeholde flerumættet omega-3 og 6. Nogle blandingsolier har begge dele, blandt andet Børnenes Olie og Livets olie. Nogle har kun omega-3 som fx hørfrøolie.
Omega-6 findes i kæmpenatlysolie, tidselolie og solsikkeolie.
Til sidst er der omega-9, som er enkeltumættet og findes typisk i olivenolie.
Mættet fedt er i princippet ikke sundt, dog ikke kokosolien, der sætter forbrændingen op. Den er tilmed en god stegeolie, der ikke mister sin sundhed ved opvarmning. Det samme gælder for Macadamia nøddeolie, som også er en fremragende stegeolie.
Hvis vores biokemi var helt intakt og ikke spoleret af forurening og generationers dårlig livsstil med røg og alkohol ville organismen (prostaglandinsyntesen) selv omdanne planteoliens omega-3 og 6 til EPA, DHA. Det er især disse to fedtsyrer, som er særlig interessante for hjernes udvikling og da videnskaben formoder at disse aktiverede fedtsyrer ikke længere dannes automatisk, må vi spise fiskeolie.

Sukker
Den nye madpyramide sætter naturligvis det forarbejdede sukker i skammekrogen.
Sukker giver mæthedsfølelse og binder væsken ligesom salt. Det center i hjernen, som aktiverer sultfornemmelse måler sukker i blodet og går i gang med sende budskab om sult, når den måler underskud af sukker i blodet.
Mange vil sikkert sige, at lidt slik, en kage og lidt cola ikke skader nogen. Det medfører naturligvis ikke omgående død, men det modarbejder barnets sunde udvikling og kan fremkalde fedme, allergi og søvnproblemer. Det kan også give sløvhed og manglende koncentration, men værst: Det skaber forventninger om flere godbidder og mere sukker.
Spis økologiske frugter, der indeholder masser af sund sukker.

Proteiner
Hvis man kunne dræne en slank og veltrænet krop for vand, ville over halvdelen af det tilbageværende materiale være protein. De dårlige proteiner er måske ikke så synlige og ligetil, som hos de tre andre kostgrupper, men det handler først og fremmest om at undgå de usunde proteiner i fast food, kød med soya-tilsætning, stivelse og smagsforstærkere. Dertil kommer at den hurtige mad som regel også indeholder store mængder af transfedtsyre.
Spis økologisk kød så uforarbejdet som muligt, frugter samt ikke mindst bælgplanter, som fx bønner og kikærter. Husk fisk to gange om ugen. Bemærk venligst at på dårlig-siden findes også gluten- og kaseinproteiner, som kroppen har svært ved at nedbryde. Læs mere længere nede.

Økologi giver sundhed
Ved at spise økologisk producerede fødevarer erstattes indtagelse af giftstoffer med nærende vitaminer og mineraler.
Økologiske fødevarer skal være så naturligt fremstillet som muligt og der er skrappe EU-regler for, hvordan produktion og forarbejdning må foregå. Formålet er at fødevarerne opnår optimal sundhed og bringer risikoen for allergi og andre sundhedsskadelige virkninger ned på et absolut minimum.
En undersøgelse fra 2002 fra en uafhængig forsknings- og uddannelsesinstitution i USA viste, at traditionelt dyrkede fødevarer indeholdt pesticidrester tre gange så ofte som økologisk dyrkede fødevarer.

Hvad er der med mælk og gluten?
De mest forekommende madvarer, som fremkalder allergiske reaktioner hos børn er netop mad, der indeholder gluten og kasien, som er de to protiener, der er i fx mælk og brød.  For mange virker det sikkert provokerende, at udelukke ko-mælk i et land, hvor mælk anses for at være en stor kilde til sundhed, men det er det så langt fra.
Den kalk, som mælk indeholder kan fint erstattes af en kalktablet. Faktisk kan mange forældre berette om store forbedringer, ved ”bare” at lægge bestemme typer af forarbejdet mad på hylden, især sukker, mælk og gluten.
Lad os lige kigge på, hvad der rent faktisk sker. Proteiner består af peptidkæder, der er opbygget af aminosyrer. Hvis et protein skal bidrage til kroppens biokemiske udvikling, skal proteinet nedbrydes, således at aminosyrerne kan komme ind i blodet og gøre gavn. Men lige præcis gluten- og kasienproteinet er svært nedbrydelige og kan derfor trænge ind i blodbanerne som hele proteiner og i værste fald fald gå til angreb på hjernen.
Det oplever formanden for Danske Ernæringsterapeuter, Tine Johnsen i sit arbejde hver eneste dag og udtaler:
– Vi har en eller anden overbevisning om, at koens mælk til kalven er en forudsætning for menneskets overlevelse. Det bliver solgt sådan, at vi skal have en halv liter mælk om dagen. Men det er jo ikke rigtigt. Koens mælk er lavet til kalve, ligesom moderens mælk er lavet til babyer. Derudover kommer så mælkens skadelige animalske fedt.

Summa summarum
Generelt er det en god idé at omlægge kosten for hele familien efter disse her principper og ikke kun for det barn, der måtte have et særligt behov.
Ikke-forarbejdet økologisk mad med masser af sund olie, uden gluten, mælk og sukker fjerner mange symptomer, som koncentrans- og indlæringsproblemer, hyperaktivitet, hovedpine, halsbrand, mavepine, træthed, uoplagthed, lækkersult, søvnproblemer og hudproblemer.
Når alle disse gode råd bliver en del af livsstilen og samtidig stimuleres motorisk og intellektuelt, har man en ganske god, billig og nem metode til at udvikle sit barn og familie.