Alle har en mening om opdragelse og ofte er dem, der ikke har en mening, der har størst succes og lad det være sagt med det samme – jeg lytter mere til min bedstemor end den højt uddannede pædagog eller psykolog.
En god og kærlig opdragelse lader sig ikke gøre uden en masse kærlighed, ros, opbakning og forståelse. Med det som fundament kan du tillade dig at stille krav, udfordre, oplyse og irettesætte dit barn når det er nødvendigt, for det er det. Ingen børn kan håndtere et liv uden irettesættelser og krav.
Det overrasker mig ofte, hvor mange store tunge beslutninger, der overdrages til børn, fordi forældrene ikke orker at tage kampen. Det være sig familiens TV- og computer politik eller hvad der skal på middagsbordet. Jeg synes at det er helt uacceptabelt at børn bestemmer deres egen kost ud fra, hvad de kan lide og ikke kan lide eller hvad de synes ser sjovest ud. Det er at sætte urimeligt store krav til et barn på 3-4 eller sågar 10 år, hvis vi forventer, at de skulle vide hvordan biokemien fungerer i deres organisme og hvilke madvarer, der kan hjælpe med at få den rette balance af mineraler og vitaminer, kontrol med blodsukkeret, beskyttelse af cellerne og vækst i centralnervesystemet.
Da slet ikke i en tid, hvor reklamer bombarderer børn med billeder af junkfood og misinformation om kostens sundhed. Det er vores opgave som forældre at sætte os ind i sagerne, være konsekvente og sørge for at de for eksempel får sund mad, de rette kosttilskud og den rette stimulering generelt.

Opdragelsesmetoder
Den bedste metode til at få glade og samarbejdsvillige børn er ved at give dem en sund varieret kost uden sukker, gluten og mælkeprodukter. Samt gode olie med omega-3 og EPA og DHA, som stabiliserer blodsukkeret og på sigt forbedre hjernens funktioner.
Alligevel kan situationer godt blive tilspidset og dit barn bliver vred og svær at styre. Derfor sværger nogle forældre til den såkaldte Time Out metode, som i al sin enkelthed handler og at gå hver til sit i en ophedet diskussion eller skænderi. Engang imellem hjælper det simpelthen ikke at appellere og snakke sig væk fra et mønster – så må der handling til. Time Out metoden  bliver brugt i stedet for at råbe og slå.
Ifølge familievejleder Lola Jensen er det imidlertid vigtigt at bruge metoden korrekt:
– Det er utrolig vigtigt, at time out bliver brugt, FØR forældrene føler afmagt og dermed vrede. Barnet skal ikke skældes ud og sendes væk med en besked om, at nu vil man ikke acceptere ham eller hende mere, eller nu er man træt af at se på ham og så videre. De voksne skal med time out hjælpe børnene væk fra situationer, som ikke kan håndteres godt.

Inddrag dit barn i hjemmets pligter
I dag lever mange familier det individuelle liv, spredt for alle vinde hele dagen. Og når vi så endelig samles i hjemmet, er vi atter individuelle, blot under samme tag. Derfor er det vigtigt at vi skaber en form for balance mellem vores individuelle liv og fællesskabet. At give sine børn opgaver handler om at tage del i fællesskabet i modsætning til at man beder dem om at hjælpe til. Det er væsentligt at have et medansvar for at familien fungerer, fordi man vokser af at tage ansvar og derved føler sig som en vigtig person. Det gælder i særdeleshed for børn.
Ved dine børn, hvor støvsugeren står? Og kan de finde ud af at bruge den? Kommer det snavsede tøj i snavsetøjskurven? Og bliver der ryddet op på værelset hver dag?
Vi vil jo gerne have, at vores børn udvikler fællesskabsfølelse, tager ansvar og ikke mindst lever op til de mest basale krav om hygiejne. Det er imidlertid så pokkers nemt bare at gøre tingene selv. Mor binder lige Bjarnes snørebånd – vi har lidt småtravl og far rydder lige op på Rosas værelse – klokken er mange og hun skal i seng.
Desværre snyder vi ikke kun os selv for hjælp til de huslige pligter. Vi snyder også vores børn for grundlæggende viden om rengøring, oprydning og personlig hygiejne for at føle sig påskønnet og en uundværlig del af familien.
Når vi sætter vores børn til at hjælpe med at gøre rent, rydde op og holde sig selv ren og lækker, fortæller vi dem indirekte, at vi regner dem for noget. De er betydningsfulde fordi der er brug for dem. Ulykkelige børn, der ikke trives er ofte børn, der ikke er brug for og de føler livet er meningsløst.
For børnene handler det om, at de er med til noget, der er vigtigt for familiens trivsel. De lærer tilfredsstillelsen i at lave et stykke arbejde. Deres sociale kompetencer udvikles.