Shop logo Shop logo
 Forside » Butik » Dagen starter med sukker Min Konto  |  Indkøbskurv  |  Til Kassen   
Producenter
Nyheder mere
Jern
Jern
DKK. 78,00
Hurtig søgning
 
Indtast stikord her - eller gå til:
Avanceret Søg
Information
Handelsbetingelser
Kontakt os
Dagen starter med sukker

De fleste forældre ville næppe acceptere, at deres børn startede dagen med en tallerken Matadormix med mælk. Men hælder de Guldkorn, Crüsli eller Yoghurt op på tallerkenen er det helt okay. Problemet er bare, at der er ligeså meget sukker i mange af de kendte morgenmadsprodukter, som i slik, kager og sodavand. Danske børn fylder sig med sukker fra morgenstunden. Vidste du for eksempel, at der i et bæger Cultura er 20 sukkerknalder? Næsten ligeså meget som i en Cola, der indeholder 26 stk.

Producenter som Kelloggs, Coop, Quaker, Nutana og mange flere vildleder helt bevidst forbrugerne med oplysninger om, at deres produkter er fulde af fibre og fuldkorn, frugt og vitaminer. Faktum er, at de er fulde af sukker.
Dertil kommer at reklamefilm i højere og højere grad taler til vores ubevidste følelser ved at satse på "neuromarketing", som er en slags programmering af vores underbevidsthed, så vi køber bestemte produkter, som for eksempel de store flotte æsker med usund morgenmad uden egentlig at vide hvorfor.
– De præferencer, vi danner, er meget styret af det ubevidste som foregår. Vi tror egentlig, at vi er sådan nogle rationelle, vidende og bevidste væsener. Det passer ikke, når vi prøver at finde årsagerne til vores valg af indkøb, siger hjerneforsker Thomas Z. Ramsøy fra Hvidovre Hospital.
Jo, flere penge, der er brugt på at markedsføre en fødevare, jo mere usund er den som regel! Og man må nok sige, at de usunde morgenmadsprodukter får fuld skrue, hvad reklamekroner angår. Gode, sunde råvarer behøver ingen markedsføring, fordi folk ved, de er sunde. Det er derfor du aldrig ser tv-reklamer for for eksempel frisk frugt og grønt.

Havre er til heste og mælk er til kalve
BT testede (oktober 2007) 27 af de mest populære morgenmads produkter og ifølge ernæringsekspert Puk Holm fra Fødevarestyrelsen egnede kun de 7 havregrynsprodukter sig som morgenmad, men det holder heller ikke efter min mening. Mange tror fejlagtigt at havregryn er super-sundt.
Havregryn indeholder gluten, som rigtig mange børn har det rigtig svært med. Ikke kun på grund af gluten-allergi (Cøliaki), men også på grund af mere almene fysiologiske problemer, som maveproblemer, oppustethed træthed og sultfornemmelse.
Især ikke-økologiske gryn kommer fra havre, som man blandt andet sprøjter med stråforkorter. Undersøgelser har vist, at dyr der spiser det, har stor chance for at blive sterile. Okay, men hvad så med det økologiske havregryn?
Når vi lige glemmer gluten-problemet, så er de små fine økologiske havrekorn, der bliver høstet på marken sådan set sunde nok, men inden de havner på morgenbordet har kornene været udsat for en meget hårdhændet behandling med rensning, varmebehandling og valsning.
Dertil kommer at havregryn ofte indtages med mælk og bordsukker drysset henover. Så om det er Kelloggs eller os selv, der pøser sukker på, er krop og hjerne jo ligeglad med.
Og så lige en ting til; jeg synes at en portion havregryn med mælk er en fornærmelse mod et barn, der skal vokse sig stor og stærk. Skal man oven i købet i skole eller på anden måde i gang med at lære om livet, så batter det ikke og blodsukkeret falder hurtigt. Mon ikke 10-frikvarteret bliver brugt til at hente en Kinder-snitte?

Nye hjernesygdomme dukker op
Mange undrer sig med rette over, hvorfor der er så mange børn med nye hjerneskader, som ADHD og autisme. Hvorfor er der så mange og hvor var de for bare 20 år siden?
Min påstand, for det bliver en påstand indtil det er bevist, er at kemi, sukker og forarbejdet mad bærer en stor del af skylden.
Mange børn med autisme udsættes for en skødesløs ernæring og lever af forarbejdet sukker, forarbejdede kulhydrater, gluten og mælkeprodukter. Altså masser af hvidt brød, mælk, pizza, pasta, slik, chokolade og sodavand i lange baner. Blodsukkeret hos disse børn er konstant helt oppe i det røde felt til stor skade for hjernens funktioner. De mangler blandt helt vitale vitaminer og mineraler og på grund af den mangelfulde kost får de det man kalder en utæt tarm, der optager småstykker af ikke helt nedbrudt protein i form af af peptider med morfinlignende virkning på hjernen også kaldet protein-intolerens.


Kig i en anden retning
Man kan altså stirre sig blind på alle disse morgenmadsprodukter uden at det nogensinde bliver rigtig godt. Faktisk er Europa og Nordamerika det eneste sted i verden hvor man spiser den såkaldte "kontinentale morgenmad" bestående af brød, sukker, ko-mælk og ødelagte korn. I resten af verden består et morgenmåltid af kød og grøntsager. Tour de France rytterne i gamle dage startede således dagens ridt med en stor bøf, noget kål, et ordentligt skud brune bønner og en mørk øl. Hvorfor? Fordi de skulle ud og præstere noget særligt, de skulle have så meget energi på motoren, som over hovedet muligt.
Vores børn skal også ud præstere noget særligt og ikke bare et par ugers cykeltur i nogle bakker, men hver evig eneste dag. Fortjener de så ikke også at få så meget energi på motoren som over hovedet muligt? Derfor: Grøntsager til ALLE måltider og frugt HVER dag.

Praktiske råd ved køb af sund mad
  1. Hvis dine forfædre for 10.000 år siden ikke spiste det, bør du heller ikke spise det.
  2. Jo længere holdbarhed, jo værre for sundheden.
  3. Læs indholdsdeklarationen. Er der et ord, du ikke forstår, så spis ikke fødevaren.
  4. Hvis det, du spiser, hverken er kød, fisk, æg, frugt, grønt, nødder eller frø, så er det ikke noget, naturen har skabt dig til at spise!
  5. Undgå at spise noget, der er blevet genetisk manipuleret!
  6. Spis aldrig noget, der indeholder ”hydrogeneret” (også kaldet hærdet eller delvist hærdet) fedt.
  7. Jo flere penge, der er brugt på at markedsføre en fødevare, jo mere usund er den for dig! Gode, sunde råvarer behøver ingen markedsføring, fordi folk ved, de er sunde. Det er derfor du aldrig ser tv-reklamer for f.eks. frisk frugt og grønt.
  8. Sørg for at hvert måltid indeholder kød, fisk eller æg og grøntsager
  9. Vore forfædre spiste resterne af det dyr, de havde dræbt dagen før, så morgenmaden var måske et stykke laks eller dyrekølle med vilde grøntsager. Så lav dobbelt portion til aftensmad, så har du kød og grønt klar til morgenmaden. Har du svært ved at spise sådan om morgenen, så spis æg i stedet for kød. Tilbered også frokosten hjemme og tag den med dig.
  10. Hvis du på forhånd ved, at du skal et sted hen, hvor det er svært at få fat på sund mad, så forbered det hjemmefra. Det kræver ikke så meget energi, og det vil give dig et godt afkast i det lange løb. Nemme snacks kan være blandinger af tørret frugt og nødder, tørret kød, vaskede grøntsager o.m.a. Og husk noget rent vand så du kan opretholde væskebalancen.
  11. Køb rå, økologiske fødevarer i stedet for emballerede og forarbejdede. Ved at eliminere forarbejdede, næringsfattige og døde fødevarer fra din kost, vil du også undgå kunstigt fremstillede konserveringsmidler, farvestoffer, sødestoffer og pesticider som de moderne fødevareproducenter tilsætter deres produkter for at forlænge holdbarheden og øge indtjeningen!
  12. Prøv at undgå kornprodukter og forarbejdede kulhydrater som brød, pasta osv. Ved at holde dig hovedsageligt til frugt og grønt som kilder til kulhydrater, vil du blive mæt inden du får for meget.
  13. Gør hvad du kan for at maden er inspirerende, velsmagende og varieret. Variation er livets krydderi. Det er en god idé at rotere, så du ikke spiser den samme fødevare flere gange inden for fire dage.
Lyt til din krop efterhånden når du gradvist går tilbage til den kost, naturen har skabt dig til at spise. Vær tålmodig, uanset hvor sund og naturlig din nye kost er, vil enhver ændring kræve justering og tilvænning, ikke blot socialt, men også i kroppens evne til at forarbejde den nye ernæringssammensætning. Find ud af, hvad der virker for dig, og vær følsom, tilpas kosten så du kan leve med den, men husk, at jo længere du kommer væk fra de basale principper (kød, skaldyr, frugt, grøntsager, nødder, frø og rent vand), jo mindre gavn får du også af din kost. Et par små udskejelser i ny og næ gør ingen skade på dit overordnede helbred, men hvis slik, chokolade, kager, cola osv. bliver reglen mere end undtagelsen, vil du snart mærke det på dit taljemål og på dit helbred og energiniveau. Nøglen er at være konsekvent. Følg 80:20 reglen. Hvis 80% af det, du spiser er det, Moder Natur har skabt dig til at spise, så er der 20% tilbage til sjov!


Indkøbskurv mere
..er tom!

Hvis du handler for
DKK. 1.000 leverer vi
dine varer gratis!
Top sælgere
01.Børnenes planteolie
02.Børnenes fiskeolie
03.Børnenes olieshot
04.Macadamia-nødder
05.D-vitamin
06.Kalk
07.Nødde- og frugtbar
08.Livets Olie kapsler
09.AQ4000 ombytningsfilter
10.Birkesød lille


Tilbud mere
Børnenes fiskeolie triple
Børnenes fiskeolie triple
DKK. 1.044,00
DKK. 1.000,00
Anmeldelser mere
Probiotika og Probio Extra
Jeg har givet vores datter 13 år disse probiotika og enzymer ..
5 af 5 Stjerner!
Sprog
Dansk
Valuta
Betaling

Sundebørn.dk · Mølledammen 7M · 2980 Kokkedal · Telefon 70 20 60 27 · E-mail info@sundeborn.dk
Alle rettigheder forbeholdes.