Beskidte børn med irriterende forældre får mindre omsorg og mere skæld ud end gennemsnittet. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, Søndagsavisen har lavet blandt pædagogstuderende på en række af landets pædagogseminarer.
Af de adspurgte studerende, siger over 40 procent, at de ofte, eller i flere tilfælde, har oplevet, at børn fik en ubegrundet negativ særbehandling i institutionen. Helt konkret får børnene som oftest mindre tid med pædagogen, og tålmodighed med barnet er mindre, viser rundspørgen.
Udover barnets egen opførsel er forældrernes adfærd og barnets hygiejne de hyppigste årsager til særbehandlingen, mener de pædagogstuderende.
Det er usundt for børnene og uprofessionelt, mener konsulent og børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.
– Der er en akilleshæl derude. Pædagoger kommer ubevidst til at holde mere af den veltalende og velklædte lille pige med de positive forældre. Men har man ansvaret for andres børn, er det vigtigt, at man er klar over sin magt og kan administrere den. Jeg savner, at pædagoger tør sige fra overfor hinanden, siger Margrethe Brun Hansen, der vejleder daginstitutioner i det pædagogiske arbejde.
Formand for Forældrenes Landsforening (FOLA), Lars Klingenberg, er enig.
– Det er et ømtåleligt emne, som det er godt, vi griber fat i. Det er noget, vi skal sætte yderligere fokus på, siger han.

Manglende ressourcer?
Når lederen i børnehaven kritiseres hører man altid det samme svar: Manglende ressourcer! Det er uanset om det er en borgerlig eller socialistisk regering. Der er aldrig ressourcer, penge, personale eller legetøj nok.
Skal mor gå hjemme, som i gamle dage? Arbejder vi voksne for meget? Gemmer vi børnene væk?
Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen sætter i sin bog "De kompetente forældre" spørgsmålstegn ved, om daginstitutionerne overhovedet er klædt på til at danne det nærvær, som skal kompensere for forældrenes fravær.
– Nogle mener, at åbningstiden i daginstitutionerne er for kort – jeg mener, det er hjemmets åbningstid, der er for kort, siger hun og opfordrer til, at man i debatten om balancen mellem familie- og arbejdsliv i højere grad lytter til børnenes behov. De skal nemlig tages alvorligt i både virksomhederne, i hjemmene og i udviklingen af daginstitutionerne.

Afskaf børnehaven
– Måske skulle vi hellere afskaffe institutionerne og i stedet bruge krudtet på at diskutere, om vi kan indrette børnepasningen anderledes, siger fremtidsforsker Liselotte Lyngsø til Avisen.dk, som mener at børnepasningen i dagens Danmark er i en forfærdelig fatning.
– Ufleksible åbningstider, for lidt plads i nedslidte omgivelser, for mange børn, et højt støjniveau, kedelige madpakker, et utal af sygedage og mangel på kontinuerlig kontakt til pædagogerne. For de forlader deres arbejdspladser eller ligefrem deres fag i hobetal.
– Børnehaven er et levn fra industrisamfundet, hvor forældre stemplede ind på fabrikken klokken 08.00 og ud igen klokken 16.00, Nu er behovet i stedet for en børnepasning som imøderkommer videnssamfundets hjemmearbejde og fleksible arbejdstider, siger fremtidsforskeren. Og hun mener at vi i al for høj grad har vænnet os til, at børn bliver passet i institutioner fra otte til fire, og vi helt har glemt at stille spørgsmåltegn ved, om det overhovedet er den rigtige måde at gøre tingene på.
Liselotte Lyngsø mener, at det vigtigste er, at forældrene får noget ansvar tilbage for indretningen af deres børns hverdag. Hun mener derfor, at en løsning kunne være, at kommunerne fik til opgave at lave forældrenetværk på seks familier, som boede helt tæt på hinanden. Hvert netværk skulle have en pædagog og en medhjælper tilknyttet. Forælderene skulle selv finde ud af, hvordan de ville organisere sig. Pasning i et hjem, flere hjem, hvornår, hvor længe, med egen tilstedeværelse eller med yderligere bistand fra en au pair og så videre.

Børnenes institutionsliv står i kontrast til forældrenes arbejsliv
Liselotte Lyngsø mener, at forandringens vinde om ikke andet vil blive tvunget igennem af forældrenes udbredte utilfredshed med kvaliteten af daginstitutionerne. En utilfredshed som bunder i, at de stadigt flere goder i forældrenes arbejdsliv, står i skærende kontrast til de manglende forbedringer i børnenes institutionsliv.
– Mens mor og far får varm frokost og fodmassage på arbejdet, får deres børn flade madpakker, som de indtager med andre snotnæsede halvsyge børn i en kedelig nedslidt institution med alt for lidt plads og for få pædagoger – og det bliver de mere og mere irriterede over, siger Liselotte Lyngsø.
Desuden bliver børnefamilier behandlet, som om de er standardiserede, påpeger hun.
– Vi tvinger dem til at stå op samtidig, sidde fast i trafikken samtidig og holde ferier samtidig, alt imens de øvrige borgere lever i et 24:7:365 døgnåbent samfund. Vi bør i stedet hjælpe børnefamilierne til at kunne skabe de samme privilegier, siger Liselotte Lyngsø.

Fremtidens børnehave
Liselotte Lyngsø foreslår, at børnepasningen i dagens Danmark kommer til at se helt anderledes ud. Den kunne for eksempel se således ud:
Når Maries mor og far tager på arbejde, bliver Marie hjemme. Her tilbringer hun dagen med en pædagog, en pædagogmedhjælper og legekammeraterne Noah, Silas, Katrine, Emma, Morten, Clara og Tobias fra fem andre småbørnsfamilier i nabolaget.
Efter fælles frokost slutter Noahs far sig til i et par timer for at spille fodbold med de største børn. Da pædagogen og medhjælperen har fri, kan Silas uden videre blive hængende i en time ekstra hjemme hos Marie, for da er hendes mor hjemme igen.
Derfor behøver Silas mor, der er enlig, ikke at halse hjem fra arbejde. Næste dag er det Clara, der bor et par husnumre nede af vejen, som lægger hjem, værelse og legesager til. Som en ekstra bonus er der altid et stort netværk af voksne, som gensidigt kan trække på hinanden, hvis der opstår behov for pasning om aftenen. Ligesom de store børn altid har nogen at komme hjem til om eftermiddagen.

Kilder:
Avisen.dk
Hjernetips.dk
Familieogarbejdsliv.dk
Børnehuset, Århus
Futurenavigator.dk