Mange forældre har sikkert tit undret sig over at deres barn med ADHD, autisme, cerebral parese eller andre former for neurologiske problemer ikke altid nyder de sociale aktiviteter, vi så gerne vil give dem. De skal jo være sammen med andre børn, de skal ud i samfundet, vi vil være en almindelig familie.
AF LARZ THIELEMANN
Ja, vi vil da det samme, som de andre familier. Det skal en hjerneskade ikke stoppe, tænker vi og tager en tur i Badeland, Tivoli eller til en hyggelig familiefest med alle de sjove onkler og søde mennesker vi elsker så højt. Det går desværre ofte galt og der er mange kombinationer. Barnet bliver hyperaktiv og er helt ustyrlig. Græder eller vil have opmærksomhed hele tiden. Ønsker ekstraordinær tryghed og klistrer sig til mor eller far. Det kan også være en reaktion, der minder om at trække sig ind i en osteklokke, være fjern og ikke tilstedeværende. Det kan imidlertid også gå rigtig godt, alt fungerer og arrangementet har været en succes, lige indtil vi kommer hjem eller næste dag. Så kommer ”tømmermændene” med træthed, koncentrationssvigt, raserianfald og i værste fald krampeanfald.
Hvilke sanser taler vi om?
Det er faktisk ret konkret, fordi det drejer sig om alle vore sanser: Syn, hørelse, følesans, lugt, smag og de motoriske sanser.
Det er imidlertid min klare erfaring at høresansen har den alt dominerende betydning i denne sammenhæng.
Rigtig mange, om ikke alle børn med neurologiske problemer er sensitive i forhold til lyde, støj, larm og stress. De tager alt for meget ind. De sorterer og filtrerer ikke lydbilledet godt nok.
Sanser hos raske børn kan modtage et hav af indtryk på én gang. Tag bare ind på Mac Donald og tag for Gud skyld ikke dit barn med. Det er et sansehelvede, musikken kører på fuld hammer, børn skriger, græder, pomfrit-maskinen bipper, personalet kværner i deres hoved-mikrofoner og der er en konstant motorisk uro.
I disse og mange andre situationer stimuleres alle sanserne på én gang i en stor uorganiseret og ukontrollerbar mængde.
Det virker opløftende og livgivende for de fleste, men for andre virker det overvældende og meget trættende, fordi sanserne bliver overstimuleret. De mange indtryk kommer spontant og uden det neurologisk svage barn kan nå at sætte paraderne op.
Når filteret ikke fungerer
Børn med neurologiske problemer har ofte svært ved at sortere i sanseindtryk, det kan medføre at de nemt udtrættes ved ting, som vi tager for lette og ikke trættende for eksempel at spise eller tegne. De er ikke i stand til at frasortere, at ham der sidder ved siden af rykker lidt på stolen, opvaskemaskinen, køleskabet og ovnen der summer i køkkenet, naboen der slår græs, at hende der sidder overfor sidder og leger med maden etc. Det hele kommer direkte ind i hjernen uden filter.
Derved bliver hjernen udmattet af at holde styr på alt det på én gang samtidig med at de skal lave noget andet – den ultimative multitasking.
Det raske barn med en neurologisk organiseret hjerne er i stand til at sortere i sanseindtrykkene og bliver ikke forvirret, træt eller på anden vis overstimuleret hele tiden. De kan for eksempel sidde og læse en bog samtidig med at radioen kører, mens opvaskemaskinen kører og der bliver slået græs udenfor med mere.
De vil være i stand til at sortere sanseindtrykkene, så de kan hører, hvad de siger i radioen, og de andre lyde vil kun være meget svage og ikke forstyrrende.
Hvad gør vi?
En mulighed kunne være at beskytte barnet i en sanseisoleret verden, hvilket måske nok kunne lade sig gøre, men det er en dårlig og besværlig løsning. Alt for påvirkelige sanser er et udtryk for at der er problemer i hjernen, derfor bør man behandle barnets problem, der hvor problemerne er – nemlig i hjernen. Et neurologisk program*, der stimulerer de dele af hjernen, der ikke er udviklet nok, vil på sigt gøre en forskel og er i virkeligheden den eneste reelle løsning.
Indtil familien får organiseret et program, anbefaler jeg at beskytte barnet for de værste lyde og eventuelt bruge ørepropper, når man skal ud i trafikken eller absolut skal opholde sig på steder, hvor der uundgåeligt er larm og støj. Sluk for TV, radio og computer, der bare står og kører. Sørg for at hele familien taler kultiveret og stille én ad gangen og at det helt forbudt at råbe til hinanden. Alle i familien skal lære at sætte pris på ro og opleve, hvor dejligt stilhed faktisk kan være.
Derudover opfordrer jeg forældrene til at overveje om institutionen, det være sig vuggestue, børnehave, fritidsordning eller skole, er det rette sted at være for et barn med den slags problemer. Kunne en pause fra dette sansehelvede mange børn oplever i institutionen, ikke være en god idé?
Socialministeriet har netop lavet en lov, der gør et muligt at hjemmetræne i en periode, hvor der ydes en tabt arbejdsfortjeneste, løn til hjælpere og materialer. Så muligheden for at hjælpe sit barn har aldrig været bedre.
