Shop logo Shop logo
 Forside » Butik » Færre vitaminer i frugt og grønt Min Konto  |  Indkøbskurv  |  Til Kassen   
Producenter
Nyheder mere
Sofies nye verden (salg private)
Sofies nye verden (salg private)
DKK. 248,00
Hurtig søgning
 
Indtast stikord her - eller gå til:
Avanceret Søg
Information
Handelsbetingelser
Kontakt os
Færre vitaminer i frugt og grønt

Danske supermarkeder bugner med lækre grøntsager året rundt, hvilket vi bestemt ikke skal beklage. Vi spiser jordbær til jul, nye kartofler allerede i juni, vindruer i maj og broccoli hele året rundt. Dertil kommer at vi kan købe eksotiske frugter og ”nye” typer af grøntsager eksporteret fra hele verden.

Altså må vi være nogle kernesunde familier? Vi må være fulde af vitaminer og  mineraler? Men det er bare ikke tilfældet. For der er slet ikke de vitaminer, mineraler og sporstoffer i frugt og grønt, som der var engang.
Forskerne slår alarm. Professor Dr. Heinz Liesen, som arbejder med forebyggelse og sportsmedicin og samtidig er specialist i ernæringsspørgsmål siger: "Vi er nødt til at gå ud fra, at mere end en tredjedel af alle tyskere fra 50 år og opefter i stigende grad kommer til at lide af mangel tilstande. Disse personer er ikke syge, men deres immunforsvar er svækket. De lider af konstant træthed, koncentrationsbesvær og søvnforstyrrelser. Kroppen genopbygger ikke længere. De mangler vitaminer som f.eks. E-vitamin, sporstoffer og mineraler som magnesium, zink og selen. Listen er uendelig lang".
Selv yngre mennesker får for lidt af disse vigtige stoffer. Dr. Heinz Liesen siger: "Hos testpersoner i 20-53 års alderen har vi fundet entydige mangelsymptomer. Vi skal bruge langt flere vitaminer og mineraler end tidligere på grund af stress som følge af voksende pres i arbejdslivet og fritiden og fra miljøet. Vi slapper for lidt af og drikker for meget alkohol. Én flaske vin kan f.eks. ødelægge magnesiumbehovet i to dage".

Opsigtsvækkende undersøgelse
Ernæringsforskere fra Schwarzwald-Sanatorium Obertal har foretaget følgende forsøg: På et frugtmarked i Karlsruhe og i grøntafdelingen i en stor dagligvarekædeforretning i Freiburg købte man to helt identiske kurvfulde frugt og grønt som stikprøver. Kurvene indeholdt broccoli, bønner, fennikel, gulerødder, kartofler, spinat, æbler, bananer og jordbær. Disse levnedsmidler blev på et uafhængigt laboratorium i Karlsruhe undersøgt med hensyn til vitaminer, mineraler og sporstoffer. Som sammenligningsgrundlag brugte man de officielle næringsstoftabeller fra det schweiziske lægemiddelfirma Geigy.
På den måde fandt man f.eks. frem, at der i 1985 ifølge Geigy var 420 mg af det vigtige sporstof kalium pr. 100 g i en banan. I indkøbskurvene fra 1996 var der 327 mg pr. 100 gram. Altså næsten en fjerdedel er gået tabt.
Det skal dog retfærdigvis siges at en grøntsag nemlig fennikel var blevet en smule sundere. For de 8 andre var der tale om kraftige tilbageskridt.
Sundhedsmyndigheder opfordrer blandt andet børn til at spise masser af baner for at få B-vitaminer, og folsyre, men undersøgelsen afslører, at disse to vitaminer er næsten er helt udryddet fra bananen. Også i andre grøntsager er B-vitaminet og folsyre næsten væk. En gennemsnitsberegning viser at på 11 år forsvandt hele 45% af de førnævnte vitaminer.
Det er med andre ord ikke rigtigt, når Sundhedsstyrelsen gang på gang siger, at det ikke er nødvendigt at spise kosttilskud. At vi får rigeligt ved bare at spise varieret.
Bemærk at der var tale om ikke-økologiske konventionelle grøntsager. En lignende undersøgelse af økologiske frugter og grøntsager ville have givet et andet og mere positivt resultat.

Til sammenligning ses værdierne for calcium, folsyre, magnesium, B6-vitamin og C-vitamin herunder.



















 


 


 *) Mikrogram

  Kilde: Helsenyt.com

 


Indkøbskurv mere
..er tom!

Hvis du handler for
DKK. 1.000 leverer vi
dine varer gratis!
Top sælgere
01.Børnenes planteolie
02.Børnenes fiskeolie
03.Børnenes olieshot
04.Macadamia-nødder
05.D-vitamin
06.Kalk
07.Nødde- og frugtbar
08.Livets Olie kapsler
09.AQ4000 ombytningsfilter
10.Birkesød lille


Tilbud mere
How to teach your baby reading and math
How to teach your baby reading and math
DKK. 296,00
DKK. 196,00
Anmeldelser mere
Kalk
Årets Helsekostproduk-
t 2009: ”Cal-M-
ag. 1:1 Citrat” fra Na ..

5 af 5 Stjerner!
Sprog
Dansk
Valuta
Betaling

Sundebørn.dk · Mølledammen 7M · 2980 Kokkedal · Telefon 70 20 60 27 · E-mail info@sundeborn.dk
Alle rettigheder forbeholdes.