En ny stor dansk undersøgelse viser, at hvidt brød, sukker, kartofler, pasta og ris er mere skadeligt end fløde og animalsk fedt. I hvert fald når det gælder risikoen for hjertesygdomme. I 1994 kom Statens Husholdningsråd med syv kostråd, hvor man skulle spise netop brød, kartofler og ris hver dag, men de blev modificeret i 2005, hvor der kom mere vægt på grøntsager og frugt. Kostrådene skal opdateres igen i 2012, og ifølge lederen bag arbejdet, forskningschef Inge Tetens fra DTU Fødevareinstituttet, vil denne nye danske undersøgelse indgå i nye overvejelser, skriver Politiken i et stort mad-tema.
 Undersøgelsen er baseret på data fra 53.644 danskere gennem 12 år og er netop publiceret i juninummeret af American Journal of Critical Nutrition, formentlig verdens højest profilerede tidsskrift om ernæring. Det er den seneste i rækken af internationale studier, der flytter skylden for sygdomme fra fedt over på de hurtige og tomme kulhydrater, som sukker og melprodukter. Det er først og fremmest hjertet, som ikke kan tåle disse kulhydrater, fordi det påvirker blodsukkeret alt for voldsomt afslører rapporten.– Vores og andre undersøgelser viser, at kulhydrater ikke bare er kulhydrater. Lyst brød, hvor skaldelene er fjernet er farligere at spise end mættet fedt, siger Marianne Uhre Jakobsen, Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Århus Universitet og fortætter:– Det kan godt være at vi med de gamle og nuværende kostråd har gjort mere skade end gavn.Også den elskede og meget danske kartoffel for et skud for boven. Kartofler indeholder alt for meget stivelse og de relativt få C-vitaminer den indeholder, kan opnås på anden vis og hun er i dag ikke sikker på at kartoflen bør have den centrale plads i de danske kostanbefalinger fremover. Ganske ligesom ris og pasta, skriver Politiken.Kaloriehysteriet er malplaceretDet er kulhydrater med et højt glykæmisk index, der giver øget risiko for blandt andet hjertesygdomme. Det gælder fødevarer som ris, lyst brød, pasta, kiks, kager, kartofler, cornflakes, havregryn, mysli, og sodavand.At sætte de hurtige og tomme kulhydrater i skammekrogen i stedet for fedtstoffer, som har været forbandet af de sagkyndige statsansatte ernæringseksperter, står i skarp kontrast til regeringens nye "fedtskat", som vil lægge ekstra skat på mættet fedt, blandt andet ost og chokolade og noget så sundt som kokosolie. Hvorimod sukker, og det som skaber grundlaget for hjertesygdomme, fedme og alvorlige neurologiske problemer som ADHD og autisme stadig kastes i nakken på befolkningen.Rapporten siger i dag, at der ikke er bevis for at selv mættet fedt i smør og kød er skadeligt, det er nærmest bare neutralt siger doktor Ronals Krauss, som er en af hovedforfatterne af rapporten.– Min hypotese er, at mættet fedt hverken er sundt eller usundt, det er neutralt. Men der findes fødevarer, der er sundere, for eksempel umættede fedtsyrer i hørfrøolie, olivenolie og fiskeolie. Derfor vil det være rimelige at anbefale folk at erstatte den mættede fedt med umættet fedt, siger Krauss.Så næste gang du skal have en bolle med smør, så behøver du ikke skrabe smørret, for det er bollen, der er langt den mest usunde.I årevis er vi blevet tudet ørerne fulde om det farlige og fedende fedt. Det til trods for at befolkningen i middelhavslandende, der svælger sig med planteolier og fede oste har væsentlig lavere forekomst af hjertekarsygdomme, er slankere og levere længere.Her i huset er vi for længst holdt op med at spise brød, ris og pasta. Kartoflen kommer på banen om sommeren, men kun en gang imellem. Derimod spiser vi masser af grøntsager, kød, fisk og plante- og fiskeolie, det giver langtidsholdbar sundhed. "Lets go back to basic and don't eat the commercial packet food", som vores amerikanske læge (kostvejleder) altid siger. Det handler altså fødevarer, der dukker op i den bedste sendetid og er pakket nysseligt ind i fine farveæsker. Hvornår har du sidst set en reklame for grøn salat?Alt dette sætter uundgåeligt spørgsmålstegn ved de statslige smagsdommere og rådgivningseksperter. Er de ikke overflødige, når de alligevel kommer med misvisende og deciderede forkert information? Kan befolkningen ikke selv vælge? Behøver vi regler om, hvor meget uskadeligt fiskeolie, vitaminer og mineraler vi ønsker at indtage fordi vi har et begrundet håb om at leve et sundt og sygdomsfrit liv?
Larz Thielemann, den 30. maj 2010.
|
