Shop logo Shop logo
 Forside » Butik » Babyleg Min Konto  |  Indkøbskurv  |  Til Kassen   
Producenter
Nyheder mere
Magnesium BioCitrat
Magnesium BioCitrat
DKK. 128,00
Hurtig søgning
 
Indtast stikord her - eller gå til:
Avanceret Søg
Information
Handelsbetingelser
Kontakt os
Babyleg

Dette er en guide til, hvordan du kan stimulere og lege med dit nyfødte barn. Det meste af hjernen udvikles indenfor barnets tre første år og i årene op til syv år færdigudvikles det sidste. Især i fosterstadiet sker en vigtig udvikling. Det er derfor af afgørende betydning, hvad den gravide mor indtager af føde og kosttilskud.

AF LARZ THIELEMANN

Stimuler dit barn på alle fronter – babyen elsker at blive tumlet med.Den anden dag talte jeg med en mor, der havde en søn, der kravlede efter 3 måneder og gik efter 6. Jeg spurgte, hvordan hun stimulerede ham, men hun havde ikke gjort noget særligt oplyste hun.
– Det eneste jeg gjorde var at spise en masse pokkers dyr fiskeolie og et glas saft med Lechitin hver morgen, mens jeg var gravid, fortalte hun med et stort smil. Jeg kunne kun tilføje, at hun var en klog kone.
Hjernen består af 60% fedt og skal bygges op til at indeholde en masse omega-3. En god fiskeolie har jo en høj bestanddel af EPA og DHA, som også kaldes "byggesten til hjernen".
Denne mor havde tænkt, at hvis EPA og DHA er godt for min babys hjerne, hvorfor så vente med at give det til efter fødslen. Babyen får jo den mad, som moderen spiser. Dertil havde hun spist lecithin, som også en et vigtigt fedtstof for hjernen. Blandt andet er der meget lecithin i modermælk. Det var godt tænkt og jeg lader det hermed gå videre.

Hvad kan man gøre med sin baby?
Nybagte mødre ved intuitivt når der er noget galt med deres barn, man kontakter børnelægen og tiden går ofte uden, der kommer nogen reel hjælp. Men hvorfor ikke bare gå igang med at stimulere sit barn fra første dag?
Mange handicaps og hjerneskader kunne være undgået, hvis forældrene havde stimuleret deres børn fra en tidlig alder, og fx sørget for at de kryber og kravler som de skal.
Forældre og især mødrene ved alt om, hvordan man skal beskytte og passe på sit nyfødte barn, men vi har ikke lært, at man faktisk kan give sit barn store fordele i livet ved lidt ekstra stimuli i de første måneder og år.
Vi er opdraget til at alle mulige andre end mor og far, ved mest om ens eget barn. Mange forældre lægger i den grad under for et "ekspert-vælde", når det kommer til deres egne børn, hvilket medfører, at vi affinder os med udsagn som: "Det kommer nok" og "lad os nu lige se tiden an", men hvorfor sidde med sit nyfødte barn på skødet og sige: "Det kommer nok", hvis man inderst inde godt ved, at der er noget galt? Og finder ud af, at der nok alligevel ikke var noget galt, så har man fået et super sundt og velstimuleret barn med en rigtig god hjerne. Det er vel ikke så farligt. At lege og stimulere sit barn er noget af det sjoveste og mest meningsfyldte man, som forældre overhovedet kan tage sig til. Tro mig, jeg har ikke gjort andet de sidste syv-otte år. I første omgang tvunget af omstændigheder, da mit barn havde udviklings problemer. I anden omgang fordi jeg fandt det sjovt og meningsfyldt.

Tidlig stimulering er bedre end penge i banken
I dag ved jeg godt, hvem der er vore børns reelle eksperter og hvem, der ikke kommer med hjælp, når ens barn har udviklingsmæssige problemer. Ikke at vi ikke skal opsøge professionel lægehjælp, men vi skal også opsøge ny viden og tilegne os de værktøjer, der giver os mulighed for at udvikle, hjælpe og i mange tilfælde behandle vore egne børn, så de ikke bliver en af de mange skrantende, syge eller handicappede børn, som samfundet er fyldt med. Men forældre med raske børn bør også stimulere sine børn fra første færd. Jeg plejer at sige til vordende eller nye forældre, at tidlig stimulering er bedre end penge i banken – spørg bare familien Laudrup. Jeg talte engang med en mor, som opsøgte mig, fordi hun ville have hjælp til at stimulere sin baby. Jeg spurgte straks ind til barnets problemer, og det viste sig, at hun havde et sundt og raskt barn. Hun ville bare sørge for at det fulgte sin udvikling og gerne var lidt foran.
– Jeg er ingen stræber-mor, men jeg ønsker at mit barn skal have et let og behageligt liv og jeg ønsker at give ham betingelserne for at have så mange valgmuligheder som muligt. Han skal både kunne noget med sit hoved og sine hænder, fortalte denne fantastiske mor.

Tips til baby-stimulering
Mennesket har nogle få helt afgørende kompetencer og er der problemer med blot en af dem, kan man helt sikkert regne med, at der kommer problemer for barnet senere i livet. Derfor handler det om fra første dag at stimulere barnets sanser og hjerne på en god, sjov og meningsfuld måde.
  
Synet: Vis dit barn store tegninger og tydelige billeder som på billedet til venstre. Vis dem hurtigt (1 sek. pr. billede) og sig hvad det forestiller, tydeligt og entusiastisk: Tiger ... Elefant ... Leopard ... Struds ... og så videre. 5 kort af gangen, lav katagorier for forskellige emner. Du kan også bruge ord, store og tydelige ord på et stykke pap. Dit barn vil elske det.

Hørelsen: Dæmp støj og larm, lad barnet lytte til klassisk musik, Mozarts klaverkoncerter er meget udviklende for hjernen. Skån ham for supermarkeder og den slags, hjemme er bedst. Rejsen til Thailand eller Mallorca kan den nyfødte også sagtens undvære de første par år – det samme kan medrejsende i flyveren.

Følesansen: Her kan man børste og gnide barnet for at udvikle følesansen. Af med tøjet og lav en kasse med 8-10 forskellige ting (uldklud, bomuld, grydesvamp, noget koldt og varmt osv.) Børst barnet 1 min. over hele kroppen 10 gange dagligt.

Lugtesansen Lugtesansen har tæt forbindelse med hjernebarken og dermed kan man stimulere hjernen via lugtesansen. Lad barnet lugte til forskellige dufte. Lav små flasker med sure, søde, vamle og stærke dufte. Husk ingen kemi, kun organiske ting.

Smagssansen: Smagssansen og lugtesansen arbejder tæt sammen med smagssansen. Dermed kan man stimulere hjernen via smagssansen. Lad barnet smage på forskellige smagsvarianter. Stærke, sure, bitre og søde. Husk ingen kemi, kun organiske ting.

Sproget: Tal, læs og syng for dit barn. Også mens det ligger i mors mave. Nye undersøgelser viser, at hørelsen er noget af det første der udvikles i forsterstadiet. Det er derfor ikke pjat når far ligger sig på knæ og synger en arie for den runde mave.

Mobiliteten:
Mød dit barn i øjenhøjde. Læg dit barn på maven så meget som muligt og lær det at krybe, byg eventuel en sliske. Sving og løft dit barn op og ned i alle mulige stillinger mange gange om dagen. Mere en bare den spontane lyst. Barnet elsker det. Hvis det kunne tale vil det sige: "Igen far, igen".
Lad barnets seng være en flad madras, drop romantikken med baby-rokokko-seng, store dyner og puder. Hvis babyer kan ligge og bevæge sig frit vil de automatisk stimulere sig selv i nattens søvn. Skru i stedet lidt op for varmen og læg et let tæppe henover, hvis det er nødvendigt.
Vuggedød skyldes ikke at barnet sover på maven, men derimod at det kvæles i alt for meget sengevår.

Finmotorikken: Giv dit barn ting i hænderne og stimulér hænderne og finmotorikken på den måde. Gør legetøjet tilgængeligt.

Kosten: Drik mors mælk så længe der er noget i tanken. Og mor fortsætter med omega-3 olie, EPA-DHA og lecithin.

Hygiejnen: Undgå alle slags kemikalier, i tandpasta, sæbe, vasketøj, hudprodukter med mere.

Indeklimaet: Sørg for rent indeklima, anskaf evt. en luftrenser. Jeg vil anbefale et produkt i Punkt2, som er både godt og billigt. Tobaksrøg af enhver art (også røg i tøj og hår) er meget skadeligt for den lille baby.

Vandet: Der er pesticider og klor i vores drikke- og badevand, så anskaf eventuelt et vandrensningsanlæg. Vi sælger det bedste på markedet i foreningen. Se link til venstre.

Kærligheden: Ja, det er nok lidt dumt at nævne det, men kærlighed kræver tid. Lad ikke dit nyfødte barn blive et venstrehåndsprojekt. Vær' fysisk med dit barn, kys og kram kan man ikke få nok af. Og husk så lige at voksne også skal vise deres kærlighed overfor hinanden.








Indkøbskurv mere
..er tom!

Hvis du handler for
DKK. 1.000 leverer vi
dine varer gratis!
Top sælgere
01.Børnenes planteolie
02.Børnenes fiskeolie
03.Børnenes olieshot
04.Macadamia-nødder
05.D-vitamin
06.Kalk
07.Nødde- og frugtbar
08.Livets Olie kapsler
09.AQ4000 ombytningsfilter
10.Birkesød lille


Tilbud mere
Kernesund mad
Kernesund mad
DKK. 248,00
DKK. 148,00
Anmeldelser mere
Børnenes planteolie
Det er flere folk, naboer og familje som spørger, hvad vi ha ..
5 af 5 Stjerner!
Sprog
Dansk
Valuta
Betaling

Sundebørn.dk · Mølledammen 7M · 2980 Kokkedal · Telefon 70 20 60 27 · E-mail info@sundeborn.dk
Alle rettigheder forbeholdes.