Artikler og udklip fra pressen om sundhed, mad, ernæring og forebyggelse af sygdomme. Vi holder her et vågent øje med forhandlere, myndigheder og mangelfuld behandling indenfor sundhedsvæsenet til gavn for vore børn.

Sukker giver børn farlig sukkersyge

Store mængder raffinerede kulhydrater, som sukker og sodavand, er efter al sandsynlighed en væsentlig årsag til, at et stærkt stigende antal børn og unge får konstateret den klassiske sukkersyge, også kaldet type 1-diabetes. Det viser ny forskning fra Bartholin Instituttet på Rigshospitalet, skriver dagbladet Børsen.
F.eks. kan rent sukker være det rene gift for insulincellerne, fordi de således bliver stressede og dermed får kroppens eget immunsystem lettere ved at angribe og ødelægge de celler, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
– Derfor er der efter al sandsynlighed en årsagssammenhæng mellem et stort forbrug af sukker og sukkerholdige drikke og den kendsgerning, at et stærkt stigende antal børn og unge får konstateret diabetes 1, forklarer genforsker Knud Josefsen, Bartholin Instituttet.
Siden 1998 er andelen af børn og unge med diabetes 1 vokset med over 50 procent. Den anden mere almindelige type sukkersyge – diabetes 2 – har også været stærkt stigende blandt børn og voksne i den vestlige verden på grund af usund livsstil og for lidt motion, men diabetes 1 har ikke tidligere været sat i forbindelse med livsstil. Diabetes 1 kan give blindhed, hjerte- og nyreproblemer samt amputation af lemmer på grund af nervesygdomme.
Kilde: Børsen

Mangelfuld oplysning om D-vitaminer

Dagbladet Børsen har talt med flere eksperter, der mener, at danskerne lades i stikken af både myndigheder og sundhedspersonale, når det handler om D-vitaminer. Befolkningen får nemlig ikke en ordentlig vejledning, der tager højde for den nyeste forskning, som blandt andet viser, at D-vitaminer i store doser og styrker immunforsvaret og dermed forebygger en lang række alvorlige sygdomme blandt depression og psykiske lidelser.
Myndigederne fastholder at der skal store kontrollerede folkeundersøgelser til, før man vil anbefale D-vitamin som kosttilskud. Men det vil tage mindst 10 år at gennemføre. I den periode kunne der være reddet mange menneskeliv, siger overlæge dr. med. Henrik Hey, der er medforfatter i en nylig artikel i Ugeskrift for Læger. Henrik Dibbern, formand for Praktiserende Lægers Organisation, siger at lægerne venter på instrukser fra Sundhedsstyrelsen. I mellemtiden vil de anbefale patienterne at fylde sig med brød og mælk.
Næsten hver anden dansker får alt for lidt D-vitamin, viser en ny undersøgelse, der blev offentliggjort i dag. 45 procent får for lidt, 45 procent ligger i normalområdet, mens kun ti procent får nok D-vitamin til at det kan forebygge sygdomme.

Kilde: Børsen

Danskere vilde med kosttilskud

Ifølge en undersøgelse foretaget blandt 36.000 europæere mellem 35 og 74 år, spiser 66 procent af danske kvinder og 51 af danske mænd kosttilskud. I andre lande, for eksempel Grækenland, drejer det sig kun om syv og to procent oplyser Kræftens Bekæmpelse.
Ifølge neuropraktiker Larz Thielemann kunne grunden til den store forskel mellem for eksempel danske og græske forbrugere være, at danske fødevarer mangler næring, således at vi simpelthen er nødt til at supplere med gode kosttilskud. Dertil kommer at de officielle kostråd om for eksempel mælk, skydes ned af forbrugerne, der ikke tror på mælkens velsigelse og hellere vil have calsium, magnesium og D-vitamin. En grund til den større interesse for kosttilskud kunne være, at Ernæringsrådets kampagne i 80'erne og 90'erne imod fedt, inklusiv sunde plante- og fiskeolier er genemskuet af forbrugerne. Folk kan simpelthen mærke på deres helbred, at der skal sunde fedtstoffer til i den daglige kost.

^{Kilde: Berlingske Tidende}

Teenagere styrer familien

Et voksende antal forældre må opsøge eksperter for at få hjælp til at styre deres truende og voldelige teenagere. Kigger man ind i de små hjem er der sket et skred, hvorledes fortravlede forældre ikke orker at tage helt basale kampe med deres børn mens de er små.
Børne- og familiepsykologer bliver opsøgt af stadig flere forældre til teenagebørn, som både truer og er voldelige over for deres forældre, skriver metroXpress.
Årsagen er ifølge psykologerne selv, at børnenes forældre har forsømt at håndhæve sociale spilleregler for teenagerne, mens de endnu var små børn.
"Vi har ikke set slutningen på det her endnu. Disse børn har fået lov at være konger i hjemmet som små, hvor forældrene var bange for at tage konflikterne med dem," siger cand.pæd. og psych. John Aasted Halse til metroXpress.
Hovedproblemet er, at forældrene går i defensiven over for deres børn. De forklarer og forsvarer i stedet for at dirigere. Men børn har brug for retningslinjer, mange forældre tør ikke gå ind og sige 'sådan er det, fordi jeg siger det'. De tager ikke lederskab, men går i defensiven, og så forsvinder respekten." Hun opfordrer småbørnsforældre til at turde bestemme, siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen og fortsætter:
"Find ud af, hvad kan mit barn selv bestemme, og hvad skal jeg bestemme for det. For der er altså nogle sociale færdselsregler, som skal følges," siger Sundebørns oftest refererede psykolog.
^{Kilde: metroXpress}

Forældre giver børnene dårlige trafikvaner

50 procent flere forældre kører deres børn i skole nu i forhold til for bare få år siden.
– Desværre er det et problem, at flere forældre kører deres børn i skole. Børn lærer ingen trafikvaner ved at sidde på bagsædet, og for dem, der trods alt går i skole, bliver det farligere, fortæller trafikmedarbejder i Aabenraa Kommune Sonja Svendsen.
– Mange forældre glemmer, at de er et spejl for deres børn. Børnene lærer deres uvaner, siger hun. Og derfor må mange skoler opsætte "hastighedsdisplay" for at få forældrene til at køre langsommere, ligesom der hver sommer laves kampagner og opgavehæfter for at fortælle børnene om trafiksikkerhed.
– Det hjælper bare ikke så meget, hvis forældrene kører børnene i skole, gemt væk på et bagsæde, siger Sonja Svendsen. 64.000 danske børn starter i skole denne sommer.

^{Kilde: Jydske Vestkysten}

Dokumentation af fiskeolie

Den officielle afhandling om ADHD kaldet ”Referenceprogram for ADHD” kan man læse følgende: "Der er ingen dokumentation for, at behandling med flerumættede fedtsyrer har effekt på kernesymptomerne hos børn og unge med ADHD."
I en svensk randomiseret placebo-kontrollerede undersøgelse med 75 børn og unge med diagnosen ADHD, publiceret i det anerkendte amerikanske lægetidsskrift, konkluderer forskere fra Gøteborg Universitet imidlertid noget helt andet. De finder faktisk ud af, at fiskeolie med et indhold af omega-3, omega-6, EPA og DHA fedtsyrer giver en mærkbar nedsættelse af ADHD-symptomerne – ikke på alle, men for næsten halvdelen.
Efter 6 måneder havde 47% af børnene forbedret sig og klassiske ADHD symptomer var reduceret. Forskerne havde udelukkende anvendt den populære fiskeolie EyeQ, der har et relativt lavt indhold af de essentielle fedtsyrer EPA, DHA, Omega-3 og 6, så man kan ikke lade være med at tænke på, hvordan undersøgelsen ville have endt, hvis man i stedet havde benyttet en kombination af Børnenes fiskeolie, som er  gange så høj på DHA og EPA kombineret med Børnenes planteolie med masser af omega-3 og 6.
Det devaluerer imidlertid ikke undersøgelse, der dokumenterer, at det for rigtig mange børn nytter at tage fiskeolie.
Journal of Attention Disorder, april 2008

Børn skal spise mere fiskeolie

Børn, der har fået fiskeolie fra spæd, udvikler sig bedre end gennemsnittet. Det fastslår forsker Lotte Lauridsen fra Københavns Universitet. Hun fremlagde i går sine resultater på en internationale konference om fisk, skaldyr og sundhed i København. Ifølge Lotte Lauridsen og andre internationale forskere udvikler børnenes hjerne sig bedre, når de har fået fiskeolie med EPA og DHA. Ud over deres syn, indlæringsevne og generelle funktionerbliver bedre, så er der også noget der tyder på at deres immunforsvar og evne til at blive raske ved sygdom styrkes, siger Lotte Lauridsen. Og hun pointere yderliger at 50% af alle danske børn spiser aldrig fisk, så derfor ville det være en god idé at give dem et tilskud omega-3 - måske skal det tilskud være meget større end vi tror. Ifølge forskerne skal gravide også spise fiskeolie, så den ufødte baby får de sunde fedtstoffer fra starten. Til Sundebørn.dk siger Lotte Lauridsen:
– Jeg er enig med jer i, at styrken på fiskeolien er vigtig, jeg vil faktisk hellere tale om gram end milligram.

Børsen, den 27.3.2009

Mindre omega-3 i fisk

Det sunde indhold af omega 3-fedtsyrer i fisk er efterhånden minimalt. Fisk, der opdrættes og fodres med vegetabilsk foder, indeholder nemlig færre af de sunde fedtstoffer, lyder advarslen fra en række forskere.

Mange fisk har stik imod forventning slet ikke det indhold af den sunde omega 3-fedtsyrer, som især forebygger hjertekarsygdomme, afslører Børsens fødevaretillæg i dag.
Årsagen er, at fiskefoder til opdrætsfisk, der hidtil har fået foder baseret på fiskeolie, er ved at blive erstattet af foder baseret på vegetabilske olier og proteiner, som ikke har den samme, sunde fedtsyresammensætning som fiskeolie.
– Det er jo problematisk, når vi tænker på vores kostanbefalinger, især til folk med hjerteproblemer, som fejlagtigt tror, at de får nok omega 3, når de spiser fisk, siger Charlotte Jacobsen, seniorforsker på DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet til Børsen FødevareSundhed. Hun står bag en foreløbig undersøgelse, som viser, at der er meget stor forskel på indholdet af omega 3-fedtsyrer i eksotiske opdrætsfisk sammenlignet med vilde, traditionelle fisk i nordiske farvande.

Kilde: Dagbladet Børsen

Danske forældre har svært ved at sige nej til deres børn

Antallet af børn, der henvises til specialundervisning, stiger kraftigt. Det skyldes blandt andet, at forældre lader deres børn styre, mener professor.
Udgifterne til specialundervisning og anden særlig støtte til børn i skolen er eksploderet i de seneste år, så de nu udgør 20 pct. af budgetterne i folkeskolen. Hvis denne udvikling skal stoppes må forældrene sætte grænser for deres børn, mener professor i specialundervisning Niels Egelund.
"Vi ser nu børn i skolen, som kommer fra forældre, der ikke selv mødte ordet "nej" i deres egen opvækst i 1970'erne og 1980'erne under den antiautoritære pædagogik. Denne mangel på at sætte grænser er nu gået i arv, så skolen i dag møder børn, der ikke er vant til at gøre, hvad de voksne siger. Den manglende opdragelse er kun en af flere årsager til, at flere børn henvises til specialundervisning og særlig støtte. Men den er væsentlig at fremhæve, fordi man kan gøre noget ved den," siger Niels Egelund. Han påpeger dog samtidigt, at forhold som flere for tidligt fødte børn, flere fætter-kusine ægteskaber, flere tungmetaller i maden, flere adoptivbørn fra børnehjem i Østeuropa og Asien samt nye diagnoser som ADHD, Aspergers syndrom og damp har haft en indflydelse på udviklingen.
Formanden for landets skoleledere, Anders Balle, er enig i, at danske forældre er dårlige til at sige nej til deres børn:
"Vi oplever rigtig mange forældre, der har svært ved at sige nej til deres børn, og som nurser dem i stedet for at opdrage dem. Børnene bliver ikke vænnet til at indordne sig under de forhold, der nu er. Det er uheldigt for både børnene og skolen."

JylandsPosten, den 15.02.2009

EU skal sikre frit valg af kosttilskud

Millioner af mennesker bruger vitaminer, mineraler, plante- og fiskeolier samt urter til at styrke deres daglige sundhed, og mange anvender også disse naturens lægemidler som decideret sygdomsbehandling. Imidlertid kan dette hurtigt blive en saga blot, da det er ved at lykkes den europæiske organisation CODEX Alimentarius, der har tætte forbindelser til lægemiddelindustrien, at lægge snærende bånd ned over det globale marked for kosttilskud. I praksis indføres den restriktive lovgivning på den måde, at utrolig lave doser og tvivlsomme anbefalinger gøres til norm, og det er vel at mærke retligt bindende normer, som skal håndhæves i hele WTO-frihandelsområdet. Man kan forudse og frygte, at færre vitaminer vil medføre en kraftig stigning i f.eks. kræft, knogleskørhed, sclerose og hjerte-kar-sygdomme. Allerede nu harmoniserer mange landes sundhedsstyrelser deres anbefalinger, så de flugter med den oprindelig selvbestaltede organisation CODEX Alimentarius’ regelsæt, og samtidig presser lobbyister i EU-systemet på for at knægte frihed til sundhed og frihed til egne valg. Hvis vi ikke passer på, ender det med receptpligt for vitaminer, mineraler og kosttilskud. Dette vil tvinge mennesker til i stedet for at tage en medicin, de i virkeligheden ikke ønsker. Medicin er nødvendig i mange sammenhænge, men lad dog EU-borgerne beholde friheden til at vælge et alternativ.  Det er på tide, at medlemmerne af Europa-Parlamentet vågner op og giver CODEX Alimentarius modstand. Alle 500 millioner borgere i EU skal have ret til at vælge eller fravælge kosttilskud på et informeret grundlag. Vitaminer og mineraler skal være en lovlig mulighed for frie mennesker, der vil tage vare på deres egen og deres børns sundhed.

Karsten Skawbo-Jensen, Konservativ kandidat til Europa-Parlamentet www.skawbo.eu
Formand for Patientforeningen Danmark, www.patientforeningen-danmark.dk
   
ADHD er en myte baseret på nonsens

To velrenommerede eksperter, børnelæge Bose Ravenel og psykologen John Rosemond, har sammen skrevet en bog, hvor de benægter, at ADHD er en reel sygdom!
De mener, at ADHD-diagnosen og dens behandling er en skandale, der blot venter på at blive afsløret. De skriver, at de positive virkninger af medicin overdrives og de potentielt skadelige virkninger underdrives.
Diagnosen ADHD er baseret på dårlig videnskab, påstår de, og er sandsynligvis ikke forårsaget af en genetisk hjerneforstyrrelse, og skal derfor heller ikke behandles med potentielt skadelige medikamenter.
ADHD er et produkt af umyndiggjorte forældre skriver de og opfordre forældrene til at ”take back control". ADHD er en myte skabt og bevaret af børnelæger, sundhedsstyrelser og medicinalindustrien.
Forfatterne mener, at de klassiske symptomer på ADHD, som uopmærksomhed, glemsomhed, manglende evne til at fokusere, hyperaktivitet og impulsivitet, bl.a. kan klares med kostomlægning, god gammeldags opdragelse og neurologisk træning.
Bogen hedder "The Diseasing of America's Children" og kan købes på nettet.

Babyer er glemsomme

Børns langtidshukommelse udvikles først i 2-årsalderen. Det viser en undersøgelse fra Harvard University ifølge fagtidsskriftet Nature. 1 og 2-årige skulle i en test genkalde en situation, som lå fire måneder tilbage i tiden. Børn på 21 måneder kunne sagtens huske situationen, hvorimod 13 måneder gamle børn havde glemt det hele.
Andre undersøgelser viser, at 9 måneder gamle børn kunne huske begivenheder 4 uger tilbage, mens børn på 6 måneder ikke kunne huske længere end 24 timer.
(Det skyldes mere præcist at den tidlige hjernebark (cerebellum) er færdigudviklet efter 22 måneder og dannes nogle nerveforbindelser, der kan huske tilbage i tiden. Indtil da er det pons og midthjernen (reptilhjernen), der styrer barnets adfærd, og den husker ikke så langt tilbage, de kan så helt andre grundlæggende ting, som at krybe, kravle, høre og forstå. Red.).

Over 43 kom alvorligt til skade med fyrværkeri

Selvom det bleve en forholdsvis rolig Nytårsaften 2008/2009 har vi åbenbart ikke lært det endnu. De fleste skader vi desværre komme dagene efter Nytårsaften, fordi gammelt fyrværkeri "genbruges" og springer i mellem hænder på børn og unge. Her er seks gode råd:

1. Køb og lav aldrig ulovligt fyrværkeri. Ulovligt fyrværkeri er ofte af en meget dårlig kvalitet og kan eksplodere op i hovedet på dig.
2. Hold ikke fyrværkeri i hånden. Fingre eller hele hånden kan blive sprængt sammen med skytset, og fire ud af ti fyrværkeriskader er håndskader.
3. Brug beskyttelsesbriller. Fyrværkeri flyver og farer – også ind i øjne. Hvert år rammes mellem 200 og 300 personer i øjet af fyrværkeri eller dele af fyrværkeri. Fire ud af ti øjenskader sker på tilskuere, og 90 procent af dem, der kommer til skade, ikke har briller på.
4. Kast aldrig med fyrværkeri. Du kan risikere at ramme andre, og selv det skyts, som man ellers regner for harmløst, kan give voldsomme brandsår, der kan give varige ar.
5. Gå aldrig tilbage til en fuser. Man kan ikke stole på en fuser! Den kan gå af, når du mindst venter det. Lad den ligge i første omgang. Senere skal du sørge for at den bliver fjernet, så der ikke er en anden, der kommer til skade. Brug evt. en skovl og en spand.
6. Brug en pose til fyrværkeriet. Den mindste lille gnist kan antænde fyrværkeriet. Så det sidste sted, du ønsker at opbevare fyrværkeri, er i dine lommer. Selv heksehyl og fontæner kan udvikle sig til et større bål – og så er det rart at have bålet i en pose!
   
   Kilde: Fyrværkeriet.dk
   
   

20.000 børn på nervemedicin

Ifølge tal fra Lægemiddelstyrelsen er det nu en kendsgerning at 20.000 børn er på henholdsvis Lykkepiller og Ritalin fordelt med halvdelen til hver. Sundebørn.dk mener imidlertid at talettet er meget højere da psykofarmaka i dag er den moderne "behandling" af børn og unge med neurologiske og psykiske problemer.
Medicinerne kendetegner sig ved at øge dopamin i hjernen, men har aldrig gennemgået en videnskabelig randomiseret undersøgelse i forhold til, hvad bivirkningerne er på kort og længere sigt.
Ikke desto mindre mener formanden for Psykiatrifonden, overlæge Jes Gerlach fra Sct. Hans Hospital i Roskilde, at det kan være nødvendigt at behandle psykisk syge børn med lykkepiller. Ikke nok med det, er han  bekymret for, at læger nogle gange er lige lovlig påpasselige med at medicinere børn med adfærdsforstyrrelsen ADHD, fordi børnenes forældre er imod at give børnene det amfetamin-agtige stof.
Salget af Ritalin er steget fra ca. 2 mill. i 1998 til ca. 36 mill. i 2006. Sundebørn.dk anslår at salget i 2008 har rundet  50 millioner kr.

Læs artiklen: Medicinbarnet – børn udsat for medicinske eksperimenter
Kilde: BT, den 29.11.2008

Saft ligeså usundt som sodavand

Mange børn drikker alt for meget sødt i dagligdagen. Forældre er ofte mere forsigtige med at servere sodavand for deres børn, men saftevand bliver ofte serveret ved måltider.
– Som tommelfingerregel indeholder en dl fortyndet saft eller drik samme mængde sukker som et tilsvarende glas sodavand, nemlig 10 gram, forklarer kostvaneforsker Sisse Fagt fra Fødevareinstituttet, DTU.
Fødevareinstituttet, DTU, har regnet ud hvor meget plads, der maksimalt er i de små maver til alle de tomme kalorier. Hos de 4-6-årige er der for eksempel plads til tre dl opblandet saft og sodavand – om ugen – dette svarer til halvandet glas. Der bliver dog drukket mere end det femdobbelte. For de 7-14-årige er mønsteret det samme.
Saft skubber derudover de sundere alternativer til siden.
– Vi synes, at folk skal spise mere frugt og grønt, og der kan man sige, at hvis folk drikker saft, så er der måske en tendens til, at man ikke får spist det æble eller den gnavegulerod, som man ville have haft mere behov for. For saften fylder jo op i forhold til noget andet, der måske ville have givet vitaminer, mineraler og nogle gode kalorier”, siger Sidse Fagt.

Kilde: Politiken.dk

Mælk holder børn vågne om natten
En undersøgelse på børneafdelingen ved universitetet i Bruxelles viste at børn, der vågner hyppigt om natten, kan have en allergi eller intolerans over for mælk. Da mælk blev fjernet fra kosten, var der der mange af børnene, der sov igennem eller kun vågnede få gange om natten. Det er ikke kun deciderede mælkeprodukter, som mælk, youghurt og smør. Læs varedeklationen, der kan på fødevarerne stå fx kasein, kaseinat, lactalbumin eller vallepulver/valleprotein.
Nogen børn har kolik på grund af mælk, så det kan have været et tidligt tegn på, at barnet kan have problemer med mælk.

Læger udskriver selv medicin uden dokumentation
Mens alternative metoder og naturmidler bliver kritiseret for manglende dokumentation, har lægerne ingen problemer med at udskrive medicin, der egentlig er godkendt til én diagnose, men kendt for at hjælpe ved en anden diagnose. I fagsprog kaldes det off-label-brug. Et eksempel kan være potenspiller til depressive kvinder. I USA er off-label-brugen anslået til 20 pct. af den udskrevne medicin. Og en dansk professor mener, at tallet er tilsvarende herhjemme. I bedste fald hjælper medicinen patienten – i værste fald kan det få fatale følger. Men den krævede dokumentation for lægemidlet foreligger i hvert fald ikke ved off-label-brug.
Kilde: dr.dk

Proteinintolerans
Alle mennesker har svært ved at ned proteinerne "kasein" fra mælk og "gluten" fra mel. Under normale omstændigheder nedbrydes mælkeproteinet "kasein" ved en god fordøjelse til højst 2 sammenhængende aminosyrer, som kan gå igennem tarmslimhinden til blodet og dermed er der fri adgang til hjernen, idet blodet vedvarende gennemstrømmer hjernen.
Ved dårlig nedbrydning af protein, så slutproduktet er mere end 2 sammenhængende aminosyrer, dannes der små kæder af aminosyrer i form af peptider med en morfinlignende virkning. De kaldes "kaseomorfin".
Ved utæt tarm (leaky gut), blandt andet på grund af sukker og raffineret kost, optages disse kaseomorfiner og kan være årsag til sygdomme som DAMP/ADHD. Tourette syndrom, epilepsi, skizofreni, læseforstyrrelser med mere. Samme problem kan skyldes "gluten", først og fremmest fra hvede. Kaseomorfiner og gluteomorfiner (peptider fra gluten) udskilles i urinen hos nogle autister i store mængder. Kaseinfri og glutenfri kost har vist sig at give signifikant reduktion af autistisk adfærd, iforhold til kontrolgruppe.
Ann-Mari Knivsberg, Karl-L. Reichelt et al

Fysisk aktive børn klarer sig bedst
En rundspørge til næsten 12.000 amerikanske teenagere viste, at teenagere som er fysisk aktive klarer sig bedre end teenagere som i stedet bruger meget tid foran computer og fjernsynet.
De fysisk aktive var for det meste mere selvsikre, fik bedre karakterer og var mindre tilbøjelige til at tage sundhedsmæssige risici som fx at tage narkotika, ryge, drikke eller dyrke sex.
Pediatrics, april 2006

Ved du, hvordan dit barn har det uden dig?
Institutioner og skoler er forkert indrettet til børn, viser ny dokumentatar og forskning. Dit barn tilbringer de bedste timer af sit liv uden dig i institutioner og skoler – fem dage om ugen, otte timer om dagen, i 18 år.
Og hvordan har barnet det så i virkeligheden, og lærer det noget? Svaret på det spørgsmål har konsulent Søren Kjær Jensen fra Learning Lab Denmark under Danmarks Pædagogiske Universitetsskole forsøgt at finde.
I tre år har han filmet og fulgt børn og unge helt fra vuggestue-begyndelsen til gymnasiet, og der tegner sig ikke noget lyst billede af livet uden far og mor.
»Det er en voldsom oplevelse at blive afleveret i vuggestuen. Børnene forstår ikke, hvad de laver der, hvor længe de skal være der, og hvem de andre børn og voksne er. Pædagogerne siger, at barnet hurtigt vænner sig til situationen og stopper med at græde, når forældrene er væk, men forskning viser, at børnene er stressede i længere tid. Vi kan bare ikke se ind i deres hjerne,« forklarer Søren Kjær Jensen.
Med sine optagelser skildrer han oplevelserne fra børnenes synspunkt og dokumenterer med forskning, at det står slemt til på flere områder. Især fordi vi er for dårlige til at blande pasning og undervisning, leg og læring. En cocktail, der skaber dårlig trivsel.
24timer, den 2. september 2008

Læger udtaler sig positivt om kosttilskud
Under en overskrift i BT lyder det: "Flere og flere læger henter hjælp i naturens apotek". Fem læger bryder her et tabu ved at afsløre, hvilke naturmidler og kosttilskud de dagligt anbefaler til deres patienter.
Fem danske læger har udtalt sig positivt om kosttilskud til frokostavisen BT og det er der blevet tre sider ud af.
Det drejer sig om lægerne Kaj Winther, der er overlæger ved Frederiksberg Hospital, Irene, Hage, der er praktiserende læge ved Institut for Orthomolekylær Medicin i Lyngby, Knut Flytlie, der er speciallæge i Vejle, Anna Iben Hollensberg, som er praksislæge i Bjerringbro og endelig lægen Jerk Langer, der er konsulent for Lægemiddelstyrelsen vedr. naturlægemidler.
– Masser af patienter vælger nu selv at tage hovedansvaret for sundheden. Patienter i dag går typisk på internettet for at hente nye informationer om sundhed og sygdom. Det giver et pres på lægerne, siger læge Anna Iben Hollensberger.
Alle læger fremhæver hver ni nyttige kosttilskud/naturlægemidler, som de selv vil anbefale til andre. Heriblandt fiskeolie, baldrian, multivitamin, magnesium, Q10, B, C og D-vitamin, men også helt almindeligt kostprodukter som hvidløg, gurkemeje og ingefær.
BT, den 16. juli 2008

9 ud af 10 pakker indeholder colibakterier
Fordærvet og for gammelt kød er et helt almindeligt syn i de danske kølediske, viser en test af hakket oksekød, som Steins Laboratorium har lavet for Ekstra Bladet. Fem ud af ni supermarkeder sælger kød, der indeholder 44 gange så mange bakterier, som myndighederne tillader. Seniorforsker Tina Beck Hansen DTU Fødevareinstitut mener ikke, at supermarkederne bør sælge kødet.
– De høje tal er tegn på begyndende fordærv, og det er ikke i orden, siger hun.
Som om det ikke er nok, at kødet er halvfordærvet, viser testen oven i købet, at 9 ud af 10 pakker indeholder E. colibakterier, som stammer fra afføring. Bakterierne skyldes dårlig hygiejne under slagtning og pakning af kødet.
Endelig viser testen, at seks ud af ni producenter snyder med fedtprocenten, og forbrugerne kan derfor ikke stole på, hvad deklarationen lover.
Sundebørn.dk anbefaler selv at hakke sit kød eller købe det hos en slagter, som man kender og har tillid til ikke fusker med kødet. Man kan imidlertid altid lugte en vis form for harskhed når kød bliver for gammelt.
Ekstra Bladet, den 13. juli 2008

Light-sodavand er farlige
Hvis dit barn drikker en light sodavand om dagen er der 34% risiko for at det udvikler sukkersyge og hjertekarsygdomme senere i livet. Dertil kommer en ekstra risiko for at udvikle kræft og leukæmi.
Det er med andre ord meget farligt at drikke light-produkter. Risikoen for at udvikle det metaboliske syndrom, der bl.a. kan medføre sukkersyge og hjertekarsygdomme stiger med 34%, hvis man drikker en light-sodavand om dagen. Det kan amerikanske forskere ved University af Minnesota konkludere, efter at de i ni år har overvåget helbredet hos 9.500 mænd og kvinder i alderen 45 til 65 år, skriver New York Times.
Det er stoffet aspertam/Nutrasweet, der også har andre faremomenter og kan blandt andet også give kraft og leukæmi. Faktisk er der registreret 92 skadelige symptomer på aspertam.
Nu begynder kendte forskere heldigvis at advare mod light-sodavand.
– Jeg vil råde folk til at undgå at drikke eller spise produkter, der indeholder sødestoffet, siger professor Morando Soffritti, leder af den italienske Ra-mazzini-fonds kræftforskning.
Politiken, den 26. juni 2008

Raske børn bliver syge af farvestoffer
Over 100.000 britiske børn mellem 3 og 12 år ville kunne undgå at ende som ADHD-patienter (tidligere kendt som DAMP), hvis de europæiske myndigheder forbød de kunstige farvestoffer i madvarer. En omfattende britisk undersøgelse slår fast, at de såkaldte azo-farvestoffer i slik og læskedrikke kan gøre ellers helt raske børn forstyrrede, skriver Nyhedsavisen.
– Vi har nu fuldstændigt klare beviser på, at en blanding af for skellige farvestoffer kan påvirke barns adfærd negativt, siger professor Jim Stevenson, forsker på Southampton Universitet i Storbritannien.
Derfor er det banebrydende når EU nu har besluttet at mærke de farlige farver, der gør børn hyperaktive og ADHD.
Efter tre år bliver de farlige farvestofferne efter al sansynlighed forbudt. Indtil da må forældrene holde øje med mærkningen og se på Forbrugerrådets hjemmeside, hvilke produkter der indeholder de farlige stoffer.
Ekstra Bladet, den 20. juni 2008

20 kg slik om året
Så meget slik spiser et dansk barn i gennemsnit ifølge Fødevareinstituttet ved DTU. Og detailhandlen bærer en del af ansvaret for at friste både børn og voksne unødigt, mener flere eksperter.
– Princippet om at få slikket væk fra der, hvor man står og venter, er en fin ting. Vi bliver nødt til at kæmpe på rigtig mange fronter, så det bliver vanskeligere at blive fristet. Det er oplagt at begrænse slagtilbud på slik og fjerne slik fra kasseområdet, mener Kim Fleischer Michaelsen, der er ved Københavns Universitet.
Men informationsdirektør i COOP Danmark, Jens Juul Nielsen, udtaler, at det ikke ændrer danskenes sundhed at fjerne slikket ved kassen.
Desværre tror Fødevarestyrelsen mere på COOP end på professor i børneernæring, vel vidende at det kan være en af årsagerne til, at vi har fedmeepidemi i Danmark.
Sundebørn.dk mener at det bestemt er fint, at slik-fristelserne fjernes fra supermarkedernes mest populære hylder ved kassen etc. Men det er stadig forældrenes opgave at sørge for deres egne børns sundhed. Børnenes Olie og krom nedsætter trangen til slik og sukker.
24 timer, 18. juni 2008

Kemi i maden
Kemiske stoffer sniger sig ind i vores daglige kost, creme, rengøringsmidler med mere, samtidig med at mere og mere forskning viser, at det har katastrofale konsekven ser for vores sundhed. Forskere verden over advarer nu mod, at vi står over for et problem, der er langt større, end vi tror. Flere piger kommer tidligere i puberteten, drengene får impotens og testikelkræft og har en sædkvalitet, der på bare 50 år er blevet væsentligt dårligere.
Alle danske madvarer er godkendt af Fødevarestyrelsen til fødevarer og drikke.
Nyhedsavisen, den 1. juni 2008

Omega-3 nedsætter voldelig adfærd
Flere forsøg har vist at der er stor sammenhæng mellem indtag af mad med manglende næringsstoffer også kaldet junkfood og urolig og voldelig adfærd. Fængslerne bugner med unge mennesker der ikke spiser ordentligt.
Forskere fra Oxford University foretog i 2002 et studie af 231 indsatte, der fik beriget kost med masser af nærringstoffer og omega-3 olier. Under forsøget faldt antallet af voldelige episoder blandt de indsatte, der fik tilskud med 33%. Generelt set var der et fald på 25%.
Teorien er at mange af de unge indsatte er underernæret på livsvigtige næringsstoffer – specielt omega 3 fedtsyrer, som er den centrale byggesten til hjernens nerveceller. Resultatet er "kort lunte" og lav selvkontrol.
Ja, man kan ikke lade være med at tænke på mordet på Amager, hvor en ung fyr på 15 år helt umotiveret slog en tilfældig dreng ihjel med et baseball træ.
Selv om der serveres sund mad i fængslerne (gad vide hvordan disse forskere definerer "sund"), vælger flere indsatte at holde ved de usunde vaner og det er her at kosttilskuddene skal hjælpe til at rette op på manglerne.
Den britiske kok Jamie Oliver iværksatte på de engelske folkeskoler et mafforsøg, der bekræftede den sunde mads betydning for hjernen. Læs nedenstående link, hvis du vil vide mere om det projekt.
www.jamieoliver.com/schooldinners/manifesto og The Indepent, den 30. januar 2008

1) For meget computerspil kan forstyrre børns søvn og hukommelse
Teenagedrenge som "slapper af" efter de er færdige med deres lektier, ved at spille meget spændende computerspil, kan have problemer med at sove og huske, hvad de lige har lært.
11 sunde 12-14-årige drenge uden søvnproblemer deltog i et forsøg. På to forskellige dage spillede børnene et computerspil der hed Need for Speed i 60 minutter eller så en spændende video på tv, som fx en Harry Potter eller Star Trek film. De gjorde dette om aftenen 2-3 timer før sengetid.
Forskerne foretog søvnstudier om natten og testede for visuel og mundtlig hukommelse.
Resultatet af forsøget viste, at drengene var længere om at falde i søvn, og søvnen blev dårligere, efter spændende computer/tv.
Konklusionen var, at spændende computerspil og tv-programmer påvirker børns søvnvaner og svækker deres kognitive evner, hvilket understøtter teorien om, at TV og computere kan have negativ indflydelse på børns søvn, indlæring og hukommelse.

2) Tv-vold sat I forbindelse med aggression hos børn
Drenge før skolealderen som ser voldelige tv-programmer – endda i form af tegnefilm – har tendens til senere at blive mere aggressive, sammenlignet med de drenge der ikke ser voldelige tv-programmer.
I undersøgelsen blev 330 piger og drenge fulgt fra før de kom i skole til de var 9 år gamle. Det viste sig, at drenge der så voldelige fjernsynsprogrammer i perioden før skoletiden var mere tilbøjelige til at udvise aggressiv opførsel senere hen.
Generelt var disse drenge mere tilbøjelige til at være ulydige i skolen, have besvær med lærerne eller være "onde" overfor andre børn. Pigerne derimod viste ingen ændring i opførsel.
Ikke-voldelige programmer og uddannelses-programmer i fjernsynet var ikke forbundet med øget aggressivitet

3) Tv-vold giver opmærksomhedsproblemer hos små børn
Børn der så fjernsyn – bortset fra uddannelsesprogrammer ? var mere tilbøjelige til at være rastløse og have problemer med at koncentrere sig fem år senere.
Det var især tilfældet blandt børn der så voldelige tv-programmer.
For hver time af voldsprogrammer et ungt barn så pr. dag var risikoen for senere opmærksomhedsproblemer fordoblet.
Ikke voldelige uddannelsesprogrammer var ikke forbundet med opmærksomhedsproblemer, selv når børn under 3 år så disse programmer.
Forskerne konkluderede, at børn der så voldsomme eller ikke-uddannelses fjernsynsprogrammer, før de var 3 år gamle, var mere tilbøjelige til at have opmærksomhedsproblemer fem år senere.
Problemerne med opmærksomhed inkluderede mere besvær med at koncentrere sig, rastløshed, impulsiv opførsel og tendens til let at blive forvirret.
PEDIATRICS Vol. 120 No. 5 November 2007

Nu er det bevist – økologi ER bedst
Nu skærer forskere igennem i økologi-debatten – frugt og grøntsager indeholder op til 40 procent flere antioxidanter, hvis de er dyrket økologisk, konkluderer forskerne.
Et EU-finansieret forskningsprojekt med et budget på 128 millioner kroner konkluderer, at der er væsentligt flere antioxidanter i de fleste fødevarer, hvis de er frembragt med økologisk landbrug. Nu vil britiske økologer have fødevarestyrelsen til at anbefale økologi.
Også mineraler i blandt andet squash, spinat og kål kan bedre optages i kroppen, når de ikke bliver udsat for sprøjtemidler eller kunstgødning. Andre planter, der nyder godt af økologien, er hvede, tomater og kartofler.
Ingeniøren, den 30. oktober 2007

Vandhaner fulde af gift
Udsendelsen "Operation X" på TV2 afslørede mandag den 22. oktober at mange danske vandhaner er fulde af bly, nikkel og cadmium. Når vandet også indeholder bakterier og klor så er det en farlig cocktail.
Masser af vandhaner i de danske hjem er fyldt med sundhedsskadelige stoffer som bl.a. tungmetaller. Det erkender myndighederne nu.
Derfor strammes der op på kontrollen med vandhanerne for at sikre, at forbrugerne fremover har rent drikkevand uden afsmitning af giftige stoffer, siger Møljøstyrelsen, men hvad med de i tusinder af vandhaner, der allerede er monteret i danske hjem?
Problemet er blandt andet, at godkendelsen af vandhanerne ikke tager højde for alle skadelige stoffer. Kontrollen har heller ikke kunnet fange masser af ulovlige vandhaner.
Miljøstyrelsen træder vande og siger, at det måske kan være nødvendigt at stille nye krav til producenterne om, hvor meget nikkel en vandhane må afgive til vandet. Indsatsen for at sikre, at der kun er godkendte vandhaner på markedet, skal måske også skærpes, siger styrelsen.
Sundebørn.dk og mange ernæringsfolk har i årevis påstået, at det vand vi drikker fra hanen indeholder mikrober, pesticider, bakterier og klor, at det nu også indeholder bly, som man ved skader hjernen, er blot endnu en grund til at købe et vandfilter, som foreningen anbefaler.
TV2, mandag den 22. oktober 2007

Vidunder-vitaminen D
Hvis man har underskud af D-vitamin, kan et dagligt tilskud af dette oversete "vidunder-vitamin" forlænge levetiden væsentligt viser en ny videnskabelig undersøgelse, hvor ialt 57.000 mennesker deltog.
Hvis man har underskud af D-vitamin, kan et dagligt tilskud levetiden væsentligt viser en ny samlet opgørelse af hele 18 undersøgelser, hvor ialt 57.000 mennesker deltog.
Da tilskuddet med D-vitamin øjensynligt nedsætter risikoen for at dø af store folkesygdomme som kræft og hjerte-karsygdomme, anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at praktiserende læger skal være ekstra opmærksomme på patienter med underskud af D-vitamin og sørge for, at de får ekstra tilskud af vitaminet.
Kræftens Bekæmpelse, den 24. september 2007

8000 på Ritalin i Danmark
Ritalin-misbruget er næsten tredoblet på fire år og i dag får mere end 8000 børn og unge denne kokainlignende medicin. Eksperter råber nu vagt i gevær, da vi ikke kender konsekvenserne.
Ritalin har til formål at få børn og unge med hjernesygdommen ADHD (tidligere DAMP) til at slappe af og koncentrere sig. Mens 2902 børn og unge i alderen fra 5 til 19 år fik Ritalin i 2002, drejede det sig i 2006 om 8366. Og det er så markant en stigning, at der burde forskes i langtidseffekterne, advarer psykolog Peter la Cour, Sociologisk Institut på Københavns Universitet.
– Omgivelserne kan opleve medicinen som et mirakel og være bange for at stoppe den, fordi barnet så igen bliver uroligt. Det kan betyde livsvarig medicinering, uden at vi kender konsekvenserne, siger Peter La Cour, der har beskæftiget sig med nye diagnoser som ADHD.
Ritzau, den 30. august 2007

Sukker mere vanedannende end kokain
Sukker er mere vanedannende end kokain fastslår svensk undersøgelse udført på rotter, Forsøget viste tilmed at rotter, der allerede var kokainafhængige, foretrak sukkeret som første prioritet.
Selv om der er tale om dyreforsøg, og det ikke altid er lige nemt at ove